I 2007 blev lov 5651 – Tyrkiets internetlov – implementeret for at sikre børns rettigheder på internettet, og siden da har restriktioner på internettet været et nærværende og stigende fænomen i Tyrkiet. Loven giver den administrative enhed, Det tyrkiske telekommunikationsdirektorat, TIB, særlige beføjelser til at kunne lukke hjemmesider uden en domstolsafgørelse, selvom den tyrkiske forfatning kun tillader domstole denne handling. Sidste offentliggjorte statistik om blokering af hjemmesider viste, at 79 pct. af alle blokeringer var udstedt af TIB, mens de resterende 21 pct. blev udstedt af domstole. Siden maj 2009 har denne statistik ikke været tilgængelig. På daværende tidspunkt havde det samlede antal blokeringer nået 2126.
Derudover kan enkeltpersoner anmode om administrativ lukning af en hjemmeside, hvis vedkommende finder hjemmesidens indhold stødende. Dette har bl.a. betydet, at evolutionisten Richard Dawkins hjemmeside er forbudt i Tyrkiet, fordi den stærkt religiøse forfatter Adnan Oktar var imod dens indhold.
Den 28. april udsendte TIB et brev til alle web hosting-virksomheder, hvori der stod listet 138 ord – bl.a. freedom, animal, girl, homemade, forbidden, gay og tallet 31 – som skulle forbydes i tyrkiske domænenavne (dvs. hjemmesidens navn). Virksomhederne blev derfor bedt fjerne alle hjemmesider, som havde domænenavne, der indeholdt disse ord, selvom virksomhederne kun har juridiske beføjelser til at fjerne indhold fra hjemmesider og dermed ikke lukke sider helt ned. En virksomhed lod imidlertid sedlen slippe ud til pressen, og efter at have været udsat for massiv national såvel som international kritik, trak TIB listen tilbage. Der er dog frygt for, at den bliver implementeret igen, når stormen har lagt sig, og folk har glemt den.
 |
| Jeg oplevede de nye internetstramninger på egen krop, da min blog blev spærret efter et par uger i Tyrkiet og tre måneder frem. |
Internettets død
Den 22. august i år er blevet døbt Internettets død af bekymrede tyrkiske internetbrugere. På denne dag indfører regeringen fire profiler, som alle borgere skal vælge imellem for at bruge det tyrkiske net. De fire profiler – familie, standard, barn og national – indeholder alle et filter, men hvilke sider, der censureres bort i den respektive profil, er endnu uklart. I forbindelse med valg af profil, skal man registreres med brugernavn og kodeord, hvilket betyder, at myndighederne vil have mulighed for at overvåge alle borgeres internetadfærd. Ifølge kritikere bliver Tyrkiet med disse filtre et af verdens mest censurerede lande.
De ansvarlige myndigheder bag de nye filtre hævder, at de nye reguleringer kommer efter et ønske fra befolkningen om større censur, og at standard-profilen ikke vil adskille sig fra det nuværende tyrkiske internet. Præsident Gül har også meldt sig i debatten ved flere lejligheder. Han omtaler rosende internettet som en nøglespiller i Det Arabiske Forår, men mener stadig, at det er statens ansvar at beskytte familien og børnene og tilføjer, at ”internettet er et stormfuldt farvand, hvor både skal være til rådighed for de, der ønsker en sikker rejse.”
Jeg tog ud på Ankara Universitet for at tale med menneskerettighedsekspert prof. Kerem Altiparmak, som langt fra er enig i ovenstående udsagn. Han mener, at censur skal være tilgængeligt for de, der ønsker det, men ”der er ingen grund til, at vi andre straffes.”. Han har sammen med prof. Yaman Akdeniz skrevet en bog om emnet og har derudover rejst adskillige sager for tyrkiske domstole såvel som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ifølge ham bryder regeringen både den tyrkiske forfatning såvel som den internationale menneskerettighedserklæring i øjeblikket, og det er særligt den manglende offentlighed og gennemsigtighed omkring de nye reguleringer og blokeringsordrer, der er bekymrende. ”Internettet er et spejlbillede af den virkelige verden,” udtaler Altiparmak og mener dermed, at de øgede restriktioner er et billede på en generel tendens i det tyrkiske samfund. Han oplever f.eks. ofte, at folk fraråder ham at tale om politisk følsomme emner i telefonen, da der er risiko for, at linjen bliver aflyttet.
Stor national og international modstand
En lang række internationale instanser - så som EU, enkelte medlemmer af Europa Parlamentet og tidligere Google-chef Eric Schmidt - har udtrykt bekymring for Tyrkiets nye internetpolitik.
Men den tyrkiske befolkning er også meget optaget af de nye reguleringer. En Facebook-gruppe, der hedder ’Intet internetkup den 22. august’ med reference til den dato, de nye reguleringer træder i kraft, har omkring 50.000 medlemmer, og der har været adskillige demonstrationer imod reguleringerne. Derudover har en international cyperspace-gruppe, som kalder sig Anonymous, aktioneret ved at hacke sig ind på regeringshjemmesider, bl.a. TIB’s hjemmeside, i protest mod filtrene. Regeringen har svaret tilbage på disse aktioner ved at arrestere indtil videre 32 mistænkte, heriblandt fem mindreårige, og meldt ud, at alle med forbindelse til gruppen ligeledes bliver straffet.
Arrestationer og straf for handlinger foretaget i cyberspace bliver i takt med den øgede kontrol mere og mere udbredt. For nylig blev 50 internetbrugere arresteret for at have skrevet kritisk om profeten Muhammed i et populært chatforum. Ingen af brugernes navn figurerede på hjemmesiden, men politiet fandt dem via deres IP-adresse.
Selvom kritikere hævder, at sager som ovenstående kan føre til større selvcensur baseret på frygt, håber prof. Alitparmak, at protesten i befolkningen vil kunne mobilisere en stærk opposition, som kan bryde den kontrolbaserede diskurs, som ifølge ham og mange andre internetbrugere strider mod den tyrkiske forfatning såvel som menneskerettighederne. Samtidig erkender han dog, at bevægelsen ikke er stærk nok endnu, da uklarhederne om filtrenes indhold betyder, at de fleste stadig forholder sig afventende. Dette viste sig også tydeligt i den netop overståede valgkamp, hvor emnet stort set intet fyldte, og hvor AKP vandt med næsten 50 pct. af stemmerne trods den øgede kontrol og censur.
