I weekenden oplevede jeg et af de mest fortryllende steder, jeg hidtil har set: Ani. Kirker, moskeer, templer og ruiner lå spredt ud over en kæmpe, duftende blomstereng. Det føltes som at træde tusind år tilbage i tiden. Der var stort set ingen turister, ingen larm, og på de store, grønne bakker og bjerge omkring os var der ikke skyggen af en by, af civilisation, af "den virkelige verden".
Billederne nedenfor kan langt fra retfærdiggøre den totaloplevelse det var at vandre rundt i 35 graders bagende varme til lyden af fuglefløjt med store ørne over hovedet og små, nydelige sommerfugle vimsende rundt omkring vores ben. Derfor er mit bedste råd at tage ud til den armenske grænse og opleve det selv.
Ani ligger ca. 40 km. fra byen, hvor Orhan Pamuks 'Sne' udspiller sig: Kars. Kars er som Diyarbakir og andre østlige byer fattig, snavset og rodet, men med en befolkning, der er lige så åben og imødekommende, som lugten af får og lam er gennemtrængende på hvert eneste gadehjørne. Kars var armensk territorium indtil den tyrkiske republiks oprettelse i 1923, og arkitektonisk adskiller den sig derfor meget fra resten af Tyrkiet med sine store, russisk-inspirerede bygninger og mange kirker - nu omdannet til moskéer.
 |
| Kars |
 |
| En af de gamle kirker, der havde fået tilført to minareter og voila! - gjort til moské |
 |
| Alsidige Tyrkiet. Denne landsby lå på vejen fra Kars til Ani. I det vestlige Tyrkiet ligger storbyer som Istanbul og Marmaris - og i den østlige ende finder man landsbyer som denne, hvor husene er lavet af sten, jord og kolort. |
 |
| Ani |
 |
| Et gammelt hamam |
 |
| Tyrkiets første moské |
 |
| Kars lufthavn |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar