Allergiker i tæppernes land

Største kulturelle udfordring indtil videre har uden tvivl været tæpperne. Lejligheden har (hvide!?) gulvtæpper overalt samt lange, tunge gardiner og stofmøbler, puder og andet, der i en allergikers øjne kun er til for at skabe absolut kaos!
De første tre uger har budt på - hvis ikke søvnløse - så i hvert fald nætter med meget afbrudt søvn pga. kløe overalt.

I går blev lejligheden imidlertid indvaderet af to flittige kvinder, der gjorde rent fra tidlig morgen til sen eftermiddag. (Længe leve tyrkisk effektivitet og tårnhøjt service-niveau!) Det betød bl.a. vaskning af disse herlige gulvtæpper. Jeg lyver ikke, når jeg skriver, at jeg føler mig som et nyt menneske i dag. For første gang siden ankomsten til tæppernes land har jeg sovet hele natten igennem. Ahhh....

I Danmark er det prestigefyldt at købe store lejligheder med hele vægge som vinduer - uden gardiner selvfølgelig - så tilfældigt forbipasserende kan følge nøje med i, hvad man spiser til morgenmad, hvilken avis man læser osv. Her i Tyrkiet er hjemmet virkelig privat, hvilket betyder, at man barrikaderer sig med op til flere lag gardiner for vinduerne. Pudsigt nok er der langt større chance for at blive inviteret ind i denne allergikerhule end i de danske, blottede hjem. De første fire har allerede tilbudt mig at sove hos dem, da de hørte om mine urolige nætter.- Et tværkulturelt paradoks.

Lige nu er jeg utroligt taknemmelig for rengøringen af lejligheden og opfindelsen af kløelindrende creme og antihistaminer, for noget siger mig, at det langt fra er sidste gang, jeg befinder mig fanget blandt fremmede, imødekommende tæpper i alverdens farver og lugte!