'Den anden' - en gensidig konstruktion

En af hovedårsagerne til, at jeg valgte netop Tyrkiet som base for et halvt år, var at få et dybere kendskab til og indsigt i årsagerne bag kultur- og religionssammenstød. Hvorfor strammes den danske integrationspolitik hele tiden, og hvorfor er der tilsyneladende en konsensus om, at muslimer udgør en større trussel for den danske velfærdsstat end indvandrere med en anden religion? Hvorfor har DF så stor opbakning, og hvorfor nyder lignende partier i stigende grad samme opbakning rundt omkring i Europa? På mit studie har jeg forsket i dette emne i mange år, men der er kæmpe forskel på at teoretisere over det med Edward Said, Foucault og Bourdieu i baghovedet og rent faktisk være midt i 'den andens' hverdag og univers.

De første tre uger af mit ophold har i den forbindelse været meget lærerige. Efter halvanden uge lød den ene avisoverskrift efter den anden, at man i Danmark vil indføre lavere løn til muslimer. Det løb koldt ned ad ryggen på mig, da jeg læste disse artikler og tænkte, at den aggressive diskurs havde taget en meget mere eksplicit islam-hadsk retning på ganske kort tid. Men efter at have studeret den danske presse fandt jeg ud af, at Claus Hjort Frederiksens forslag ikke omhandlede muslimer, men indvandrere. Indholdet af dette forslag kan og bør stadig sættes under et skarpt kritisk lys (lavere løn fører muligvis til flere unge indvandrere i arbejde, men det er svært at forestille sig, at det ikke også fører til direkte diskrimination, hvor Ahmed får lavere løn end Allan, selvom de besidder nøjagtig samme kompentencer), men det er interessant, at de tyrkiske medier vælger bevidst at vinkle sagen til en religiøs diskrimination. Der er intet sted fokus på, såvidt jeg er orienteret, at dette handler om alle indvandrere og dermed også alle religioner.

Denne sag fik mig til at tænke, at det er nøjagtig de samme mekanismer, der er på spil, i Tyrkiet som i Danmark: Vi har en forestilling om 'den anden', og der er intet, der holder os tilbage fra at fyre ekstra op under ilden, der holder disse forestillinger i gang. I Danmark er den fremmede som udgangspunkt et problem, hvilket fører til en xenefobisk udlændingepolitik, der nu bl.a. har haft som konsekvens, at flere hundrede statsløse palæstinensere er nægtet dansk statsborgerskab - en sag, som FN kritiserer og hovedrystende omtaler som 'uden fortilfælde'. Den tyrkiske respons på sager som denne er yderligere vrede og skuffelse over Vesten, hvilket udmønter sig i, at pressen nægter en nuanceret udlægning af sager som f.eks. Hjort Frederiksens forslag.

Det sælger flere aviser og giver større følelse af samhørighed at stå sammen om at pege fingre. Det er det, der sker, når DF brøler op, om at indvandrerne stjæler al vores saft og kager, og det er det samme, der sker, når de tyrkiske aviser kun fortæller, at Danmark vil indføre lavere løn til muslimer.

Den tyrkiske pendant til Muhamed-sagen
De tværkulturelle forundringer stopper imidlertid ikke her. I weekenden trykte det satiriske blad 'Penguen' følgende tegning:

Manden i højre hjørne er i gang med at ringe til Allah for at høre, om han kan udskyde bønnen, da han har et ærinde, og ovenover de bedende står der 'Allah findes ikke - religion er en løgn'. Denne tegning har trukket overskrifter som 'Danskeren iblandt os', og generelt har der været hyppige referencer til Muhamed-sagen. Dette kan ikke undre, da jeg vil mene, at denne tegning er lige så - hvis ikke mere - provokerende som tegningerne trykt i JyllandsPosten i 2005. Det interessante er imidlertid, at man ikke oplever større ramaskrig over den end diskussioner i online-fora, og at aviser som sagt har skrevet om sagen - dog er jeg i tvivl om, om det nogetsteds har været forsidestof.

Magasinet Penguen har undskyldt, og dette kan have betydning for sagens omfang, men ikke desto mindre er det en gentagelse af Muhamed-sagen, som dengang førte til terror, afbrændte flag, demonstrationer i massevis og attentater mod skandinaviske ambassader. Nu har magasinet undskyldt, og indtil videre virker det til, at det er tilfredsstillende for den muslimske befolkning. De aggressive kommentarer refererer eksplicit til Danmark som i ovenstående overskrift. Tegneren Bahadir Baruter omtales i hånende vendinger som 'danskeren iblandt os'.

Følgende online-forum afspejler meget godt de diskussioner, tegningen har ført med sig, og viser således, hvordan der både er sympati for og aversioner mod tegneren: http://www.dilforum.com/forum/express-yourself-english/93785-allah-yok-din-yalan-bahadir-baruter.html. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at stemmerne i dette forum i høj grad afspejler nøjagtig samme diskussion, som lød i Danmark for snart seks år siden.

Ovenstående er blot få observationer og mine tanker omkring disse. Det kommende halve år vil uden tvivl byde på flere af samme slags og forhåbentlig også en større indsigt i, hvad der foregår hos 'den anden'. Indtil videre kan jeg konkludere, at de politisk og religiøst funderede globale problemstillinger, verden i øjeblikket står overfor, er af meget større dimensioner, end jeg hjemme fra skrivebordet i Danmark var klar over: Den forvrængede forestilling om 'den anden' er lige så levedygtig her som hjemme.