Udsigten fra stuealtanen i vores lejlighed i Ankara centrum på 8. etage. Første aften i en ny by, i et nyt land. |
Lørdag morgen vågnede vi til en storby dækket af sne! |
Den gamle bydel Ulus byder på et helt andet Ankara end den del, vi bor i. Ulus er det oprindelige Ankara, før Atatürk gjorde byen til hovedstad i 1923, så her er der mulighed for at opleve en mere autentisk, uturistet og farverig side af Tyrkiet.
En stolt slagter viser glad sine varer frem. |
Fem gange i døgnet kalder byens mange minareter ind til bøn. |
I bazaaren kan man købe alt fra fersk kød, tørret frugt, sygrej og grøntsager til... lingeri! |
Alt, hvad hjertet begærer! - Eller hvad du lige står og mangler. |
De mange sælgere var meget begejstrede for at få taget billeder af sig, og jeg har lovet dem alle at printe billederne ud og komme tilbage med en kopi til dem. |
Jeg husker ikke navnet på dette brød, men det er særligt tyrkisk, tilberedt på en varm plade og typisk fyldt med tyrkisk hvid ost og persille eller hakket kød. |
På restauranten var kvinderne i gang med at tilbedere fyldte små pastastykker (manei) ved bordet ved siden af. |
Sneklædte Ankara. |
Sneen havde knap nok fået lov at lægge sig, før der stod snemænd (og -kvinder) i alle størrelser og afskygninger rundt omkring i byen! |