Fødselsdag i et fremmed land, i en fremmed by med fremmede mennesker, jeg kalder mine venner

Den 11. februar 2011 fyldte jeg 27 år. Det er første gang, jeg fejrer fødselsdag i et fremmed land uden søstrene til morgenmad, besøg af venner og uden hjemmebagte boller med danske flag i og varm kakao.
Til gengæld vågnede jeg med udsigt ud over Ankara fra 8. etage. Solen skinnede skarpt fra en skyfri, blå himmel, og allerede ved synet af det tænkte jeg, at det nok skulle blive en god dag alligevel!
- Og det blev det. Jeg var til 'lunch meeting' hos ambassadøren med lækker mad og store, politiske emner henover bordet; jeg var til jazzkoncert om aftenen i forbindelse med Ankara Jazzfestival; jeg spiste lækker mad med to portugisere og min roomie, og jeg sluttede aftenen af med drinks og live-musik på en lokal bar.

Nu er jeg 27 og skal åbenbart begynde at blive glad for komplimenter som 'Du holder dig godt', 'Du ser meget yngre ud' osv. Dén del kræver muligvis lidt mere tilvænning, men hvad angår livet i Ankara, så nyder jeg det allerede i fulde drag!

Tyrkisk jazz. En vanvittigt dygtig altsaxofonist sammen med et middelmådigt ensemble, der spillede standardjazz spicet up med latin og andre genrer.

Fødselaren og Sengül, som har fødselsdag dagen efter!

Appetisers: friskbagt brød med auberginemos og humus.

Min fødselsdagsret! Lam med auberginer, squash, kartofler og andet godt.

En mojito a la Türkiye: Den største forskel består vist i, at der her anvendes vodka i stedet for rom. Billig vodka. Deraf en anderledes (interessant og stærk...) smag.